fredag den 7. marts 2008

MP3 og Netmusik

Startede arbejdsdagen hjemmefra, fordi jeg skulle prøve at hente filer fra Netmusik over på mp3-afspilleren (og det kan vi jo ikke på vores arbejds-pc). WindowsMedia genkendte uden problemer mp3-afspilleren.

Det gik rigtig skidt :-(

Jeg har ikke tidligere haft problemer derhjemme med at hente fra Netmusik, men denne gang virkede det slet ikke. Troede først, at det var fordi vores hjemme-pc havde for højt sikkerhedsniveau og slog fire-wall fra, men det hjalp ikke. Forsøgte med andre indstillinger uden held. Kunne det være fordi, man kun må downloade det samme nr. en gang om måneden? Nej, heller ikke det at vælge andet end min ynglingskunster p.t. Amy Winehouse hjalp.

Jeg prøvede så at rippe en mp3 lydbog over. Den gik heller ikke!

Måske hjalp med Creatives egen software? Normalt følger der en cd med mp3 afspilleren med software, men ikke med denne afspiller, som vi har modtaget i en fin kuffert fra Netmusik. Jeg var inde på Creatives hjemmeside og finde programmer og fandt også et godt program til at abonnere på podcast, men det lykkedes mig stadig ikke at rippe en lydbog.

Godt arrig tog jeg på arbejde og prøvede at hente fra Netmusik og her lykkedes det sandelig!

Så jeg kan sidde på arbejde og høre musik på WindowsMediaplayer, men ikke på mp3-afspiller. Jeg må prøve derhemme igen i weekenden evt. med hjælp fra mine børn. Jeg har også printet vedledning ud fra Gentofte Bibliotek (den ser ret grundig ud).

PS: Ved I forresten, at man skal afspille musikken on-line første gang ellers mister man licencen?

Ingen kommentarer: