torsdag den 31. januar 2008

Wikis

Jeg har været på en hurtig rundtur i wiki-verdenen og har oprettet mig som
http://vejbibsusanne.pbwiki.com/.

Jeg har også oprettet mig som bruger på den danske Wikipedia. Mine bidrag til denne side udsætter jeg til en anden god gang.

fredag den 25. januar 2008

Technorati

Jeg har oprettet mig på Technorati og leget lidt med den. Med alt det nye jeg har har lært i 23 ting kan jeg jo bruge uendelig megen tid på nettet og nogle gange kommer jeg ud i det mest mærlkelige. Hvor jeg er og hvorfor, ved jeg ikke altid. Jeg tror dog ikke, at jeg vil komme til at bruge Technorati så meget. Vi får se.

torsdag den 24. januar 2008

Del.icio.us - bare "tag" det

I går blev alle mine foretrukne slettet, fordi it-afdelingen arbejdede med min IE7. Havde jeg kendt del.icio.us tidligere, havde jeg nok bare været ligeglad!
Jeg har godt nok spekuleret på, hvordan man tagger og har man først lært del.icio.us at kende går det bare hurtigt. Det er også tit, at jeg har savnet mine foretrukne hjemme og omvendt på arbejde. Eller jeg ikke gider dele dem med de andre i familien (og de er trætte af mine). Nu har jeg mine egne "bogmærker"!!
Nu venter jeg bare på at dele bogmærker med mine kollegaer - hvis de da vil.

onsdag den 23. januar 2008

Google-talk og Skype

Jeg har fået en ny pc-er og det resulterer altså i, at jeg skal genindstallere alt det, jeg har downloadet i dette projekt. Jeg kan ikke få Google-talk til at fungere som før, men har til gengæld så fået en dansk beta-udgave.

fredag den 11. januar 2008

Secondlife, webcam og skype


Jeg har valgt at springe Secondlife over og har i stedet brugt tiden på at installere webcam og Skype. Man kan finde mig som vejbibsusanne på Skype.

torsdag den 10. januar 2008

Funability og vod:pod

Jeg registrerede mig hurtigt og nemt på http://vodpod.com/account. Jeg fandt frem til nogle videoer, som jeg kendte til i forvejen, men hvis de ligger på youtube kan de ikke ses på min arbejds-pc og det er i følge er svar fra it-afdelingen af følgende grund:

Kommunens sikkerhedsservice har en del ting, som er lukket for personalet.
Det drejer sig bla. om at kunne se direkte tv/høre radio via internettet.
Årsagen til dette er, at hvis mange medarbejdere ser tv/hører radio - så belastes vores kommunikationslinie meget voldsomt.

Funability!


Jeg kan jo få hele dagen til at gå på mit arbejde med at lave sjove ting og må hellere stoppe nu. Her har jeg været inde på
http://www.txt2pic.com/ ligger der også mange sjove billeder.

Bibstream og silverlight

Dette punkt er egentlig ikke med i vores program, men jeg blev opmærksom på http://www.bibstream.dk/ via Esben Fjords e-klumme. Så jeg har uden problemer downloadet Microsoft silverlight plug-in. Prøv at søg på bibliotekar.

fredag den 4. januar 2008

Last.fm og Blogmusik.net

Last.fm er et sted, hvor man rigtig kan gå på opdagelse og få inspiration til nyt musik. Jeg har vist min bedre halvdel stedet, så gad vide, hvor mange nye bestillinger vi nu får fra ham
Deezer er utrolig nem at arbejde med, men her savner jeg altså tags. Jeg havde dog problemer med den, fordi alt det musik, jeg gerne ville høre, kunne jeg ikke få lagt ind i min playliste. Jeg troede det var p.gr.a. firewall på min pc på arbejde, men jeg har siden fundet ud af, at alt musik markeret med gråt kan man ikke høre eller lægge ind på playliste.